Artikelarkiv 
8-8-9.indd

En minister med hjerteblod

Folkekirken betyder noget personligt for Birthe Rønn Hornbech, men som minister vil hun holde sig fra kirkens indre anliggender

Af Jørgen Hedager Nielsen 

Interview

Danmarks nye kirkeminister lægger ikke skjul på, at kristentroen er personlig for hende.

»Heldigvis har jeg fået troen ind med modermælken. Men jeg mener ikke, man skal stå på gadehjørnerne og vise sin tro frem,« siger hun.

Birthe Rønn Hornbech voksede op i et præstehjem. Hendes far, Christen Rønn, hørte til på den såkaldte højrefløj og var én af de præster, der skrev under på en protest mod loven om kvindelige præster, som Folketinget indførte i 1948. Han var præst i et københavnsk omegnssogn, hvor der var et menighedssamfund, der på flere områder mindede om Indre Mission.

»Min evangeliske opfattelse har jeg fået ved at høre min far prædike, og en gang imellem en anden præst, når far havde fri,« siger Birthe Rønn Hornbech til IMT.

»Jeg kan ikke stå inde for alt det, han sagde i sine prædikener. Helt fra min tidligste ungdom var jeg uenig med ham i hans syn på kvindelige præster,« forklarer hun. »Men gang på gang har jeg set, at evangeliet, som han forkyndte det, er slået igennem i mit liv.«

Godt med forskelle

Birthe Rønn Hornbech vil ikke identificere sig med højrefløjen. Men hun vil egentlig heller ikke uden videre kaldes grundtvigianer.

»Man skal ikke overdrive forskellene mellem de kirkelige grupperinger. Men samtidig vil jeg heller ikke undvære forskellene,« understreger hun.

»Jeg vil gerne sige til dine læsere, at jeg vil blive meget ked af det, hvis hele højrefløjen forlader folkekirken og danner sin egen kirke – eller en hel flok af kirker. Hvem skulle vi så diskutere med?«

Kirkeministeren ser kirkens teologiske højrefløj som en nødvendig modvægt til resten af kirken.

»Selvfølgelig bidrager højrefløjen med meget positivt, og den tvinger alle andre til at tænke tingene igennem,« siger hun med vægt og tilføjer: »I etiske spørgsmål har jeg meget mere til fælles med kirkens højrefløj, end jeg har med Folketingets flertal.«

Kirkens rummelighed

»Jeg vil forsvare folkekirkens rummelighed. Men det skal ikke være en rummelighed, der skyldes ligegyldighed,« understreger Birthe Rønn Hornbech. Og så dukker et af hendes nøgleord op. Det er ordet »hjerteblod«. Det ord er også fremhævet i slutningen af hendes erindringsbog »Fra krigs-barn til folkevalgt«.

»Strid i kirken er et sundhedstegn, hvis den skyldes hjerteblod hos parterne,« siger hun.

Hun belyser sin pointe med et eksempel fra den debat om ligestilling i kirken, som Folketinget havde dagen før denne samtale. »Nogen havde stillet forslag om, at kirkernes dispensation fra ligestillingsloven i ansættelsessager skulle ophæves for folkekirkens vedkommende. Jeg spurgte, om det for forslagsstillerne drejede sig om åndsfrihed eller om ligestillingsfundamentalisme, og det var jo det sidste. Men jeg vil slås for plads til alle, der mener noget med at være i kirken – også dem, jeg ikke er helt enig med.«

Diskrimination

Vinterens mediehalløj om diskrimination af kvindelige præster er noget, der får kirkeministeren til at rejse sig lidt i stolen.

»Hele Politikens historie om modstand mod kvindelige præster havde udelukkende til formål at svine folkekirken til. De er så stolte af at være et nyhedsmedie, men de sager, de henviste til, er mere end 20 år gamle og for længst afklarede. Udfaldet af deres såkaldte undersøgelse var fastlagt på forhånd.«

Ministeren understreger, at hun ikke har mødt tilfælde, hvor modstanderne af kvindelige præster har overtrådt reglerne for ordentlig samarbejde.

»Der skal være plads til præster i folkekirken, der er imod kvindelige præster, men de må indrette sig efter arbejdsmarkedets regler for ordentlig opførsel. Jeg vil blande mig, hvis nogen føler sig dårligt behandlet. Og det gælder alle mindretal,« understreger hun og tilføjer med et skævt smil: »Selv om man dårligt kan kalde de kvindelige præster et mindretal mere.«

Kirkeministeren er ikke meget for at kommentere den klage, hun fik over biskop Kjeld Holm, der havde nævnt navne og tjenestesteder for seks præster, der angiveligt er modstandere af kvindelige præster.

»Den sag var ubehagelig, for det var ikke én af de seks, der havde klaget. Generelt mener jeg, at præster skal være tydelige i deres holdninger, og de skal stå ved dem både på prædikestolen og også ellers. Hvis en præst står for en holdning, kan man vel ikke kalde det at hænge ham ud, hvis man citerer ham for det?«

Loven om læresager

Birthe Rønn Hornbech, der er uddannet jurist, var med til at udforme den nuværende lov om gejstlige læresager.

»Jeg gik ind i arbejdet med loven for at forbedre præsternes retssikkerhed,« forklarer hun. »Jeg fik indført, at det er biskoppen, der bestemmer, om der bliver en sag. Den praktiske gennemførelse ligger i Kirkeministeriet. Hvis ministeren skulle rejse en læresag, ville det være politisk indblanding i kirkens indre anliggende.

Jeg håber meget, at der ikke bliver en læresag i min ministertid. Det er altid ulykkeligt, når det kommer så vidt.«

Birthe Rønn Hornbech var formand for Folketingets kirkeudvalg, da Grosbøll-sagen var aktuel.

»Vi lærte en del af Grosbøll-sagen,« siger hun. »Jeg har en dialog med biskopperne med henblik på at finde en form, så der sker en bedre forberedelse i læresager. En biskop er jo både sjælesørger og tilsynsmand. Hvis sjælesorgen bliver ved for langt hen i forløbet, får en eventuelt efterfølgende retssag en dårlig forberedelse. Det er biskoppen som tilsynsførende, der skal forberede en læresag, men det kan opgaven som sjælesørger komme til at stå i vejen for.«

Bedre uddannelse

Uddannelsen af folkekirkens præster er til debat. Det er en sag, den nye kirkeminister meget gerne går ind i. »Der forventes meget at en præst i dag. Jeg er optaget af, at præsternes efteruddannelse kan blive endnu bedre,« siger hun. »Selv om teologien ikke vedrører Folketinget, vil jeg gerne være meget bevidst om, hvorfor vi er her i Kirkeministeriet. Det hele må ikke gå op i hat og briller og strukturdrøftelser. Vi har et udvalg i gang med at se på præsternes efteruddannelse. Jeg vil gerne styrke det teologiske indhold der.

Det er et kirkeminiesterielt udvalg. Det skal derfor ikke beskæftige sig med de teologiske fakulteter, for de hører under Helge Sander i videnskabsministeriet.«

De teologiske fakulteters uddannelse er ikke præsteuddannelser, påpeger Birthe Rønne Hornbech.

»Det er vigtigt for mig, at understrege det. Men en præst skal have en videnskabelig teologisk basis, og det får de på universitetet. Jeg har kontakt med Helge Sander med henblik på at sikre mig, at der er teologi nok i de teologiske uddannelser. Jeg fornemmer, at der er ved at komme for meget uvedkommende ind der.«

Ordentlig videnskab

Kirkeministeren er glad for, at Dansk Bibel-Institut (DBI) og Menighedsfakultetet (MF) findes.

»Når jeg møder præster – f.eks. når jeg holder foredrag på kurser – kan jeg ofte fornemme, hvem af dem der kommer fra MF. De har en fortrolighed med kristendommen, som jeg sætter meget pris på.«

Men hun mener ikke, at MF kan erstatte universitetets teologiske uddannelse.

»Der skal være plads til MF og DBI, men jeg skønner, at de videnskabeligt ikke er på højde med det niveau, vi må forvente,« siger hun. Hun indrømmer, at hendes skøn er baseret på vurderinger fra de teologiske fakulteter på universiteterne og på et besøg, hun selv havde på MF for en del år siden.

»Vi skal for alt i verden ikke have en situation som i USA, hvor hver kirkeretning har sin egen præsteuddannelse. Ordentlig teologisk forskning og undervisning er fri for bindinger til trosbekendelser – hvad enten de er kristne eller ateistiske. Hvis MF skule opfylde de krav, ville det ikke længere være menighedens fakultet. Derfor tror jeg, det bliver svært,« mener hun, og tilføjer: »Hvis MF vil ind på det område, der hedder efteruddannelse, skal de bare komme an. Det gælder her som andre steder, at alle, som har et kvalificeret indspil, også får indflydelse på resultatet.« 

Birthe Rønn Hornbech

Født i 1943 i København Cand. jur., politifuldmægtig, vicepolitimester, lærer på Politiskolen.
Folketingsmedlem for Venstre fra 1984
Medlem af Folketingets Kirkeudvalg og formand siden 1990 Kirkepolitisk ordfører for Venstre 1990-2007
Minister for flygtninge, indvandrere og integration og kirkeminister den 23. november 2007

2007 udkom bogen: Fra krigsbarn til folkevalgt – en danmarkshistorie erindret af Birthe Rønn Hornbech (Forlaget Vartov/DR).

Artikel bragt i: IMT 2008 nr. 11/12