InfoLink

Forligelsens tjeneste

Forligelsen begynder med to udstrakte hænder

Af Hanne Frøkjær-Jensen

Vi beder på Kristi vegne: Lad jer forlige med Gud! (2 Kor 5,20).

Gennem mit engagement i Dansk Armeniermission lærte jeg en ældre armensk ærkebiskop at kende. I over 25 år havde han været leder af den armensk ortodokse kirkes præsteseminarium i Jerusalem. Han var der også under seksdageskrigen i 1967 mellem Israel og de arabiske lande. Ved våbenhvilen var han den, der blev bedt om at optræde som mellemmand mellem de stridende parter. Han skulle føre samtaler dels med Moshe Dayan og dels med muftien, muslimernes overhoved i Jerusalem.

Meningen var at forberede et møde mellem de to parter, som man kunne håbe på kunne bringe fred til området. Det var en vanskelig og krævende opgave, som krævede takt og indføling over for begge parter.

Tale godt om Jesus
Det er en sådan forligelsens tjeneste, som Paulus her i 2 Kor 5 siger, at vi er kaldet til at leve i som kristne.

Vi skal arbejde på at bringe to parter sammen. Det siger sig selv, at det kræver mindst lige så megen takt og indføling, for at det skal lykkes. Når vi står over for mennesker, som ikke lever i troen på Kristus, så er det om at tale godt om ham til disse mennesker. Det nytter ikke noget at starte med at tale om alt det, som er imod hans vilje og under hans dom. Det får ikke nogen til at ønske at nærme sig til ham.

Nej, forligelsens tjeneste har som sin første opgave at indbyde et menneske til at møde Guds kærlighed.

Gud elsker dig, Gud hører bøn, Jesus forstår dig, og du kan tale med ham. Det er noget af det, man med sandhed kan sige til mennesker. For det er det, Gud først og fremmest vil, at mennesker skal vide om ham, for at det dog kunne ske, at de søgte ham på en eller anden måde.

Gå Guds ærinde
Men forligelsens tjeneste er en tjeneste mellem to parter. Vi må gå Guds kærlighedsærinde over for mennesker, og så må vi gå det nødstedte menneskes ærinde over for Gud.

Det gør vi ved at gå i forbøn for dette menneske. Bede om, at Gud vil forbarme sig og på forskellig måde lade sit kald nå ham eller hende.

Ja, men hvad så med syndens alvor og fortabelsens mulighed, skal det da ikke siges klart. Jo, men det er ikke dér, forligelsens tjeneste begynder. Det sker med kærlighedens udstrakte hånd. Det har både Jesus og apostlene lært os. Alvoren skal nok gå op for den, der kommer i nærkontakt med Gud.

Artikelarkiv



Gospel i alle tænkelige afskygninger Forligelsens tjeneste Forligelsen begynder med to udstrakte hænder Af Hanne Frøkjær-Jensen Vi beder på Kristi vegne: Lad jer forlige med Gud! (2 Kor 5,20). Gennem mit engagement i Dansk Armeniermission lærte jeg en ældre armensk ærkebiskop at kende. I over 25 år havde han været leder af den armensk ortodokse kirkes præsteseminarium i Jerusalem. Han var der også under seksdageskrigen i 1967 mellem Israel og de arabiske lande. Ved våbenhvilen var han den, der blev bedt om at optræde som mellemmand mellem de stridende parter. Han skulle føre samtaler dels med Moshe Dayan og dels med muftien, muslimernes overhoved i Jerusalem. Meningen var at forberede et møde mellem de to parter, som man kunne håbe på kunne bringe fred til området. Det var en vanskelig og krævende opgave, som krævede takt og indføling over for begge parter. Tale godt om Jesus Det er en sådan forligelsens tjeneste, som Paulus her i 2 Kor 5 siger, at vi er kaldet til at leve i som kristne. Vi skal arbejde på at bringe to parter sammen. Det siger sig selv, at det kræver mindst lige så megen takt og indføling, for at det skal lykkes. Når vi står over for mennesker, som ikke lever i troen på Kristus, så er det om at tale godt om ham til disse mennesker. Det nytter ikke noget at starte med at tale om alt det, som er imod hans vilje og under hans dom. Det får ikke nogen til at ønske at nærme sig til ham. Nej, forligelsens tjeneste har som sin første opgave at indbyde et menneske til at møde Guds kærlighed. Gud elsker dig, Gud hører bøn, Jesus forstår dig, og du kan tale med ham. Det er noget af det, man med sandhed kan sige til mennesker. For det er det, Gud først og fremmest vil, at mennesker skal vide om ham, for at det dog kunne ske, at de søgte ham på en eller anden måde. Gå Guds ærinde Men forligelsens tjeneste er en tjeneste mellem to parter. Vi må gå Guds kærlighedsærinde over for mennesker, og så må vi gå det nødstedte menneskes ærinde over for Gud. Det gør vi ved at gå i forbøn for dette menneske. Bede om, at Gud vil forbarme sig og på forskellig måde lade sit kald nå ham eller hende. Ja, men hvad så med syndens alvor og fortabelsens mulighed, skal det da ikke siges klart. Jo, men det er ikke dér, forligelsens tjeneste begynder. Det sker med kærlighedens udstrakte hånd. Det har både Jesus og apostlene lært os. Alvoren skal nok gå op for den, der kommer i nærkontakt med Gud.