Over tusinde ledere på omsorgskonference

Styrken ved Indre Missions tredje lederkonference var bredden. Der var noget, alle kunne bruge, lød det igen og igen

Af Anette Ingemansen

Reportage

 

Omsorgen fik på alle tangenter, da Indre Mission sidste weekend afholdt den tredje lederkonference, lk09. Der var tilmeldt 1.044 ledere, og de fik den første dosis omsorg fredag aften, da de ved ankomsten fik et håndtryk og et smil af Indre Missions formand, Anders Dalgaard, og generalsekretær Jens Olesen.

   Deltagernes navneskilte var lagt i rækkefølge efter fornavn, og det fik lederne til at stikke hovederne sammen og hjælpe hinanden. Selv garderobeforholdene satte skub i omsorgsprocessen. Der var trængsel om tre kasser med bøjler på gulvet, og folk måtte hænge tøjet på ribber i hallen. Bagefter stod de i små grupper, og nogle steder kom snakken hurtig i gang på grund af de personlige nådegaver og hjertesager, som fremgik af deltagernes navneskilte.

   Det var helt i tråd med Jens Olesens indledende ønske for konferencen:

   "Hvordan kan vi hjælpe hinanden med at få omsorg for flere? Det er kirkens kald og tjeneste. Vi kan blive bedre til at have omsorg for hinanden, rumme hinanden og omslutte hinanden."

   Lovsangslederen Maria Swartz Pfrogner var inde på det samme i sin velkomsthilsen.

   "I lovsangsbandet ønsker vi på denne konference at skabe lovsang, der favner."

De små cirkler

Der opstod mange spontane cirkler i løbet af weekenden. Som i gruppen af lokale ledere, hvor én sagde: "Hvad kan vi gøre for, at kærligheden ikke bliver kold i vores missionshus?" Hvortil en anden sagde efter lidt snak: "Omsorg for flere må begynde med os selv."

   I en anden gruppe drøftede man ledermanglen i et område af Jylland.

   "Det er ikke nemt at omsætte de praktiske ideer til omsorg for flere, når vi ikke har nogen ledere, men har mange børn."

   Eller den lille gruppe på fire, hvor én tydeligvis var blevet ramt af noget i Niels Nymann Eriksens foredrag lørdag morgen.

   "Jeg føler mig som o.k. menneske, men som en dårlig kristen," fortalte en ung fyr. En ved siden af sagde til ham: "Hvad måler du det efter?"

   Lidt derfra stod nogle andre, og én af dem havde det svært med, at hun havde valgt at stoppe som formand for et IM-samfund.

   "Jeg var meget i tvivl, om jeg skulle fortsætte som formand efter 14 år, men jeg havde ikke gnisten. Nu har jeg det sådan, at jeg har brug for at være på en rasteplads et stykke tid, inden jeg prøver noget nyt."

Drama i kaffepausen

To personer fra dramaholdet lavede også nogle bevidste cirkler blandt de kaffedrikkende deltagere. Den ene havde et skilt på ryggen med påskriften: "Kommer du ud af din tryghedszone?" Uden ord bandt de en lyserød snor om små grupper af ledere. Nogle kiggede forundrede, andre tog det med et smil.

   "I pauserne følger vi op på indholdet af et foredrag med små events, for vi ønsker at få folk til at reflektere over det, de har hørt i foredragene," fortalte én fra dramaholdet. Tre fra holdet skiftedes til at stå på scenen som "små kristuser", et begreb som Sprint introducerede i foredraget fredag aften.

   Bagefter kunne man se dem lave små omsorgsevents blandt folk til refleksion og provokation. Under aftensmaden lørdag gik en af dem og uddelte knus, og der var en medhjælper, som gik med blindestok. Det reagerede nogle af deltagerne på.

   "Nogle ledere hjalp den blinde med at finde vej," sagde en fra dramaholdet.

Omsorg for hinanden

Konferencedeltagerne havde en høj grad af omsorg for hinanden, måske fordi de er vant til at have det i andre sammenhænge, bemærkede én af de praktiske folk.

   Under en samling i hjertesagsgrupperne lørdag eftermiddag var der en, som var kommet lidt sent. Han kunne ikke finde sin gruppe, fordi farvekortene for hver gruppe ikke længere lå på bordene. En anden leder kom løbende og sagde spontant: "Jeg ved, hvem du leder efter, følg med mig."

   Snakken gik godt ved bordene. Lydniveauet var så højt, at folk flere steder rykkede sammen.

   I en gruppe sad der repræsentanter for flere større IM-samfund, og her drøftede man udfordringen med at favne de nye, der kommer.

   "Der kommer så mange, at jeg ikke kan huske navne og ansigter. Hvert bestyrelsesmedlem har ansvaret for et antal personer, men alligevel er der nogen, vi glemmer," sagde en.

Den gode stemning

Ved netværkspartyet lørdag aften delte mange tanker om nådegaver, og de fandt sammen i små netværk. De hyggede sig med snacks og udskåren frugt, som eleverne fra Børkop Højskole havde brugt tid på at ordne i hallen efter aftensmaden. "Det gør vi for jer," sagde en elev kvikt.

   Blandt dem, der netværkede, var samfundsformanden, som var med på lederkonference for første gang. Han kunne ikke rigtig koncentrere sig, fordi hans kone havde fået kræft.

   "Vi har mærket en omsorg fra hele sognet og fra missionsfolkene. Vores fryser er helt fyldt med kager og forskellige retter aftensmad," fortalte han.

Fælles måltid

Sjove videoklip med drama var en del af konferencen, og humoren var også med, da generalsekretær Jens Olesen søndag morgen gav et blændende stand-up-nummer og et rapnummer om omsorgens væsen.

   Lederkonferencen blev et kæmpe måltid med mange forskellige retter, så der var noget for alle. Og det lagde folk mærke til.

   "Styrken ved denne konference er, at der er noget, som alle kan bruge og tage med hjem," lød det igen og igen.

   Derfor blev det en helt speciel oplevelse, at alle ledere deltog i et særligt måltid, inden de drog hjem med ny styrke og inspiration til omsorgsarbejdet lokalt.

   Indre Missions Lederkonference blev afsluttet søndag eftermiddag med en gudstjeneste, hvor nadveren blev fejret på den måde, at alle spiste og drak Jesu legeme og blod på samme tid.

   Med præstens ord som en stærk ramme: "Hos Gud er der omsorg for dig."