Homoseksuelle i det kristne fællesskab

 

Fra den side af kirkelivet, som Indre Mission hører til, siges der normalt nej til et ritual for vielse af homoseksuelle par. Men lige så lidt som et ja vil løse alle problemer, løses de heller ikke af et nej. Et nej til et vielsesritual gør det påtrængende at afklare, hvordan man forholder sig til homoseksuelle i det kristne fællesskab. Et nej kan få homoseksuelle til at føle sig uvelkomne. Hvordan undgår vi det?

   Det emne gives der input til en dybere forståelse af i dette temanummer, hvor der også er bud på, hvordan man kan leve som homoseksuel efter Bibelens forskrifter.

   Temaet handler ikke om den løbende debat om et vielsesritual, men om, hvordan det opleves at være homoseksuel eller en af de pårørende eller nære venner. Vi håber, at der hermed gives hjælp til en hensynsfuld omgang med homoseksuelle og deres nærmeste i det kristne fællesskab, uden at der gives køb på holdninger, som er baseret på troskab mod Bibelens budskab.

 

Vi elsker ham som han er

Jette og Arne Klintebjerg har en søn, der er kristen og praktiserende homoseksuel

Af Anette Ingemansen

Interview

 

Jeg føler ingen skam ved, at vores søn er kristen og praktiserende homoseksuel. Det eneste tidspunkt, hvor jeg kan have det rigtig skidt, er, hvis jeg bliver bange for, at Nikolaj ikke bliver frelst.

   Det understreger Jette Klintebjerg flere gange under et interview i Kolding i juni, hvor hun og ægtefællen Arne fortæller, hvordan det er at være forældre til en, der lever sin homoseksualitet ud. Det kommer meget tydeligt frem, at de elsker deres 29-årige søn, Nikolaj.

   "Vi elsker ham ubetinget, selv om det gør ondt, at han har truffet et valg, som Bibelen siger nej til," fortæller parret, der er 60 år og kommer i Indre Mission i Kolding.

Uden skyld

Det er otte år siden, at Jette og Arne fik at vide af Nikolaj, at han er homoseksuel.

   "Hele verden ramlede. Vi havde aldrig haft den tanke, at det kunne finde sted i vores egen familie. Det var meget slemt at få et brev, hvor det hele stod sort på hvidt," fortæller Jette. Det viste sig, at alle andre i familien lige på nær Jette og Arne havde vidst det i et stykke tid.

   "Det var frygtelig for ham at skulle sige det til os, da han vidste, at vi ville blive kede af det. Det er altid sværest at sige det, der gør ondt, til dem, man holder mest af. Derfor udskød han det," forklarer Arne.

   De har læst adskillige bøger for at finde ud af, om årsagen til Nikolajs homoseksuelle følelser kunne findes i hans opvækst.

   "Der er intet, som passer på os. Nikolaj har fortalt os, at det ikke skyldes vores opdragelse," siger parret.

Nikolajs ven

Det første år gik Jette og Arne stille med dørene, men så mødte de nogle ligesindede til et arrangement for pårørende til homoseksuelle, som Basis arrangerede. Lidt efter lidt fik de mere mod til at være åbne om det.

   "Da vi havde valgt at invitere Nikolajs ven med til vores sølvbryllup, måtte vi fortælle vores mødre, at Nikolaj ikke var til piger. Men de tog det helt roligt. De beder for deres børn og børnebørn, og bøn skaber en stor rummelig kærlighed," fortæller Arne.

   Når Nikolaj kom på besøg med sin ven, valgte Jette og Arne at lade dem overnatte på samme værelse.

   "Det skulle ikke være for vore princippers skyld, at de skulle lade være," siger parret.

   I dag lever Nikolaj alene, og selv om de havde et godt forhold til hans ven, så er det stadig svært for Jette at forholde sig til to homoseksuelle, der lever sammen.

   "Jeg kan ikke få det ind i mit hoved," siger hun.

Ændre bibelvers

Det sværeste for Jette og Arne er de bibelske aspekter ved homoseksuel praksis.

   "Vi har et åbent forhold til Nikolaj og har sagt, at vi gerne ville lave de steder om i Bibelen, der handler om Guds syn på homoseksuel praksis, men det kan vi ikke.

   Selv om det strider mod vores overbevisning om at leve efter Guds vilje, er vi nødt til at acceptere hans liv. Vi kan ikke vende hans følelser, men jeg må tilstå, at jeg beder om, at Nikolaj må få en omvæltning i sit liv," siger Arne.

   "Hvis det kun kom an på det menneskelige, ville jeg være ligeglad med, om Nikolaj var homoseksuel, men jeg kan ikke gå på kompromis med Bibelen," indskyder Jette, og hun betoner:

   "Det er ikke en større synd at være homoseksuel og leve det ud end så mange andre ting. Der er tilgivelse for alle synder, der bliver bekendt for Jesus Kristus."

Den dybeste smerte

Jette og Arne er glade for, at Nikolaj bekender sig som kristen, selv om han er praktiserende homoseksuel. Han har været medstifter af netværket "Kristen og homo".

   "Nogle vil sige, at man ikke kan tro på Jesus og så leve som homoseksuel. Men Nikolaj siger, at han tror på Kristus. Vi kan ikke sige til ham, at hans tro ikke er særlig god, eller at den mangler noget. Vi skal ikke dømme andres forhold til Gud," forklarer Jette.

   Men de ved ikke, hvordan Gud ser på, at Nikolaj er kristen og samtidig vil udleve sin homoseksualitet.

   "Jeg er holdt op med at give Gud gode ideer til, hvordan han kan klare tingene. Jeg kan ikke finde ud af det, og der er ikke nogen løsninger. Jeg føler, at jeg står magtesløs. Derfor har jeg overladt det til Gud. Han er stor og suveræn. Jeg lægger Nikolaj i Guds hænder," fortsætter Jette.

   Arne henviser til forløsningen i Jesus.

   "Jeg klynger mig til, at Jesus døde og opstod for al den synd, Nikolaj og jeg gør hver dag. På dommedag ser Gud ikke på Nikolajs og min synd, men på Jesus," forklarer Arne.

   "Den dybeste smerte er ikke, hvad folk siger, men hvad Gud siger til det. Jeg må indrømme, at jeg virkelig har været skuffet over Gud, og jeg glider sommetider af på ham og siger: Gud, du har skabt Nikolaj, så må du også bevare og frelse ham og holde fast i ham."

Åbenhed

Arne Klintebjerg sidder i bestyrelsen i Basis og er kontaktperson for pårørende til homoseksuelle.

   Han og Jette vil opfordre andre forældre til homoseksuelle til at stå frem og være åbne og støtte hinanden.

   "Værdien af at være åben er en frigjorthed, og det er dejligt at få luft," fortæller parret. De oplever, at omgivelserne har reageret positivt på deres åbenhed. Det gælder vennerne rundt omkring og i missionshuset.

   Jette og Arne kan ikke anbefale andre forældre at feje smerten ind under gulvtæppet og lade som om, den ikke eksisterer.

   "Det første år var vi totalt lukkede om situationen. - Men vi var også nødt til selv at bearbejde den, inden vi magtede at snakke med andre om den," slutter Jette og Arne Klintebjerg.

 

 

Et større perspektiv

Bjørn Helge Sandvei har oplevet det vanskeligt at leve ugift, men han kan også konstatere, at mange gifte har betydelige udfordringer

Espen Ottosen

Interview

 

Bjørn Helge har været single hele livet. Han vil ikke idyllisere valget, men mener, at kristne i for høj grad har gjort ægteskabet til livets eneste lykke. Det stemmer ikke med Bibelens beskrivelse af ægteskabet og cølibatet, minder han om.

   "Jeg synes nok, at man i den protestantiske tradition har haft en for ensidig 'propaganda' for ægteskabet, og har underkommunikeret, at der også findes en anden måde at leve et fuldværdigt, kristent liv på. At leve enlig er efter Bibelens opfattelse ikke et mindreværdigt liv, men kan tværtimod give mulighed for en social og kristen indsats, som gifte ikke har. Både Jesus og Paulus kan i så henseende være vores forbillede. Sådan mener jeg i det mindste, at det er naturligt at forstå Jesu ord om at give afkald på seksuelt samliv 'for Himmerigets skyld' (Matt 19,12) og Paulus' ord om de 'situationsbetingede' fordele ('på grund af den nød, som vi nu er i') ved at leve enlig, noget som ved Guds nåde for enkelte kan udfoldes til noget godt," siger Bjørn Helge, idet han henviser til flere vers i 1 Kor 7.

   Mange mener, at det bare er et spørgsmål om tid, før kirken retter sig efter samfundets accept af homoseksuelt samliv, sådan som den har ændret syn på for eksempel kvindelige præster. Men det er Bjørn Helge ikke sikker på. Han tror ikke på den slags "dominoteorier," hverken når det gælder politik eller teologi.

Gifte har også problemer

I en tid med enormt fokus på seksualitet bliver tanken om cølibat nærmest betragtet som en umulighed - "en skæbne værre end døden," som en homoseksuel bekendt af ham engang sagde, da de talte om emnet. Netop derfor mener han, at det kan være nyttigt at tænke på hvor mange kristne, som til alle tider har valgt denne livsform - uafhængigt af spørgsmålet om seksuel orientering, lige fra kirkefædrenes tid og frem til vore dages ordensliv, både blandt ortodokse, katolske og delvis protestantiske kirker - jævnfør også mange missionærers situation.

   Selv synes Bjørn Helge, det bliver lidt forkert at sige, at han har et kald til at leve alene. Det handler mere om, at han ikke har haft noget valg. Til tider har han oplevet det vanskeligt at leve ugift, men han kan også konstatere, at mange gifte har betydelige udfordringer - både med samlivsproblemer, børneopdragelse og andre forhold.

   Gennem livet som enlig er Bjørn Helge blevet sig bevidst, hvor mange heteroseksuelle, der også lever alene, uden at det kan siges at være et frivilligt valg. Og det har slået ham, at meget organisations- og menighedsliv ville være gået i stå, hvis disse ikke fandtes.

   "Mange ugifte erfarer værdien af gode venskabsrelationer. For mig har det været en stor rigdom at kunne udvikle nære venskaber, også med det modsatte køn, hvor vi har kunnet dele tro og fælles interesser, kulturoplevelser og rejser, men også sorger og glæder," fortæller Bjørn Helge og fortsætter:

   "Det er let at blive optaget af det, man mister, når man lever alene. Jeg tænker på, at jeg også har fået noget. Jeg har bedre mulighed end mange andre til at finde stilhed, frihed til at rejse, anledning til at tage ekstra fat i menighed og samfund," siger Bjørn Helge og henviser til en præst, som en gang sagde til ham:

   "Vi enlige kan minde verden om, at det vigtigste ikke er at være gift, men at være menneske."

 

 

Interviewet i denne artikel er fra side 90-92 i:

Mine homoseksuelle venner

Espen Ottosen

LogosMedia i samarbejde med Forlagsgruppen Lohse

168 sider – 199,95 kr.

 

 

Kun positive reaktioner

Karsten Amby har homoseksuelle følelser. Han oplever, at han bliver respekteret som den person, han er

Af Anette Ingemansen

Interview

 

Karsten Amby har i mange år været bevidst om sine homoseksuelle følelser. Han valgte lidt efter lidt at fortælle om sin homoseksualitet.

   Forældrene var nogen af de første, som fik det at vide. De sagde, at det var et pubertetsproblem, som ville forsvinde.

   "Det virkede, som om de ville undgå at tale om det. Men alligevel var det en lettelse, da jeg havde frygtet, at de ville vende mig ryggen," fortæller Karsten, der er 44 år. Han har tidligere været missionær i Indre Mission og er nu portner i missionshuset Bethesda i København.

Bliver respekteret

Karsten Amby har siden 1993 været aktiv i Basis, der er Foreningen Agapes arbejde blandt mennesker med problemfyldt seksualitet. I dag sidder han i bestyrelsen for Basis.

   Han har været ude at tale om emnet i mange missionshuse og har aldrig fået negative reaktioner på, at han har homoseksuelle følelser.

   "Der har hele vejen igennem kun været positive tilbagemeldinger. Jeg er glad for, at jeg ikke har mødt nogen former for fordømmelse. Jeg oplever, at jeg bliver respekteret som den person, jeg er, i stedet for 'ham den der homoseksuelle'," forklarer Karsten.

   Han mener, at det største problem ikke er omgivelsernes reaktioner, men hvordan han selv har det.

   "Det er sådan set ligegyldigt, hvordan andre tænker om mig. Det handler om, hvad jeg tænker om mig selv," slutter Karsten Amby.

 

 

Homoseksuel eller homofil

 

En af IMT's læsere gør opmærksom på historien bag ordet "homofili". Han interesserer sig for emnet, fordi han selv er en afholdende homoseksuel.

   For nogle måneder siden skiftede "Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske" navn til "LGBT Danmark - Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner". Begrundelsen var at inkludere biseksuelle og transpersoner i bevægelsen. Bogstaverne er en international betegnelse for: Lesbisk, Gay. Biseksuel, Trans.

   Kun i Norden bruges "homofili" i den brede betydning. I resten af verden er det et klinisk ord, som kun bruges i lægeverdenen. Det var ganske vist de homoseksuelle selv, der gjorde brugen af "homofili" alment. Begrundelsen var, at "-fili" frem for "-seksuel" bedre kunne forklare, at det handler om mere end sex. Fra 1969 hed deres forening "Landsforeningen for homofile - Forbundet af 1948".

   Det danske retsvæsen gav i 50'erne politiet beføjelser til at arrestere "homofile", som blev antruffet på offentlige steder.

   Sidst i 70'erne havde de homoseksuelle brug for at skabe afstand til "forfølgelsen af homofile". De ændrede derfor i 1982 navnet til "Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, Forbundet af 1948".

   Fra da af blev ordet "homofil" kun oplevet negativt. I mange danske homoseksuelles ører betyder brugen af ordet, at der er tale om:

1. en læge, som ønsker at helbrede homoseksuelle

2. en politiker, som ønsker at forbyde homoseksualitet

3. en kristen, som fordømmer homoseksuelle.

Ved at bruge ordet "homofil" frem for "homoseksuel" står man derfor i fare for at afskære sig fra at blive hørt af de homoseksuelle.

   For mange er ordet bøsse et negativt ord, men ikke for bøsserne selv, som i 30 år har brugt det i deres foreningsnavn.

Jørgen

 

 

Kvinde og mand i Guds billede

Ved en konference om et eventuelt kønsneutralt vielsesritual, talte Jens Ole Christensen om homoseksualitet og Bibelens budskab. Her er foredraget i forkortet udgave

Af Jens Ole Christensen

 

Bibelen er ikke sat i verden for at bekæmpe homoseksuelle parforhold og slet ikke for at bekæmpe homoseksuelle mennesker. Bibelens hensigt er - med nogle ord af evangelisten Johannes om sit eget skrift – "dette er skrevet, for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds søn, og for at I, når I tror, skal have liv i hans navn" (Joh 20,31).

   Troen på Kristus, livet i ham, efterligningen af ham i livsstil og holdning … det evige liv med Gud og hans folk, det er Bibelens egentlige budskab. Til heteroseksuelle og homoseksuelle. Mænd og kvinder. Fattige og rige. Hvide og sorte. Hvis vi ikke fastholder det hovedperspektiv, så mister vi både sansen for stort og småt og i virkeligheden også sagens alvor.

I Guds billede

Den bibelske forståelse af homoseksualitet er dybt rodfæstet i den bibelske forståelse af menneskets gudbilledlighed og seksualitet og af ægteskabet. Derfor skal vi have fat i skabelsesberetningen. Der er nemlig en interessant forskel mellem kapitel 1 og 2.

   Hvis man til kapitel 1 spørger: "Hvem er i Guds billede?" så lyder svaret: "Manden og kvinden. Ligestillet" (vers 27). Spørger vi: "Hvad gør seksualiteten godt for?" lyder svaret: "Slægtens videreførelse" (vers 28).

   Kapitel 2 modsiger ikke kapitel 1, men udbygger det. Den ligestillede gudbilledlighed har en twist indbygget i sig. Adam sættes til at give dyrene navne. På de tre første skabelsesdage gav Gud tingene navn, og markerede dermed, at han er universets konge og ejer.

   Kapitel 2 understreger, at Gud overlader noget af sin rolle til Adam. Gud får en vicekonge, som får del i hans ejerskab af jorden.

En afspejling

Eva kaldes "hjælper" (hebræisk = EZER), et udtryk som ikke bruges ofte i Det Gamle Testamente (GT). Men dog 19 gange foruden de to gange i denne tekst. Det bruges tre gange om mennesker, en gang upersonligt og 15 gange om Gud. Eva får altså et navn og en rolle, som afspejler Guds væsen.

   Kvinde og mand er i Guds billede, men det er, som om de forpagter hver sin side af gudbilledligheden. Og spørger man efter seksualitetens hensigt i kapitel 2, så er perspektivet med slægtens videreførelse helt væk. Nu handler det om personfællesskab: En hjælper der passer til ham (vers 23).

   Og så kommer det tætteste, de bibelske tekster er på en definition af ægteskabet: "Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de bliver ét kød" (vers 24).

En paradisgave

Sagt kort og med lidt store ord: Det tætteste vi kommer på et aftryk af Guds billede på jorden, er mand og kvinde sammen i ægteskabet. Og i kærligheden. En paradisgave, forvaltet på syndefaldets betingelser.

   Om vi ikke havde haft et eneste negativt udsagn i Den hellige Skrift om homoseksuel praksis, så havde selve denne grundforståelse gjort homoseksualitet til en yderst problematisk affære.

   Med fare for at lyde sårende, vover jeg at skrive: En halv plus en halv giver ikke altid en hel. Ligesom to højresko ikke giver et par sko!

   Når Jesus underviser om ægteskabet, er hans hovedord helt entydigt 1 Mos 2,24 (se Matt 19).

Uden slinger

Men nu er der jo vitterligt negative udsagn både i GT og NT om homoseksuel praksis. Så éntydigt at biskop Kresten Drejergaard i en kronik kom med denne mindeværdige udtalelse, som jeg overvejer at få min gamle mor til at brodere, så den kan hænge på væggen i mit kontor:

   "I Bibelen står der også noget om samliv mellem mennesker af samme køn, men det er ikke noget, der egner sig til at blive brugt som citater i et ritual i kirken" (Kristeligt Dagblad 12. april 2010).

   Det kan vist ikke siges med større indføling og præcision! Og det er mere væsentligt i en luthersk kirke end det bliver gjort til. For det er alene Den hellige Skrift, der skal bedømme læresætninger. Kristendom er ikke noget, vi kan tænke os til. Vi må få det åbenbaret.

   I GT handler det om: 3 Mos 18,22 og 20,13. I NT om Rom 1,26-27, 1 Kor 6,9ff og 1 Tim 1,10.

   Entydigt og uden slinger i valsen. Man vil ikke kunne finde ét positivt udsagn om homoseksuel praksis at bygge et ritual op om. Man er henvist til at bruge tekster, som i deres sammenhæng handler enten om heteroseksuelt ægteskab, broderkærlighed i menigheden eller almen menneskelig næstekærlighed.

   Jeg vil af hensyn til tiden gå let hen over de GT-lige udsagn. En kristen læsning af Bibelen betyder ganske vist, at vi læser den forlæns, men vi forstår den baglæns. De GT-lige udsagn er vigtige, fordi deres hovedsag bekræftes og videreføres i NT.

Far ikke vild

Og så vil jeg koncentrere mig om 1 Kor 6,9ff.: "Far ikke vild! Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd, der ligger i med mænd, eller tyve eller griske mennesker, ingen drukkenbolte, ingen spottere, ingen røvere skal arve Guds rige."

1. Homoseksuel praksis omtales på linje med en række andre synder. Hverken større eller mindre. (Ægteskabsbrydere, griske, drukkenbolte). Det er en påmindelse til os om at bevare proportionerne. Homoseksuelle handlinger er ikke værre end grådighed og korruption, bagtalelse eller spot.

2. Det er ikke alene den gode moral og samfundsorden, der er på spil, men forholdet til Gud. Vi kan gå fortabt af at slutte fred med synd. Det er sagens alvor. Ingen synd er så lille, at den ikke alene kan kaste os i fortabelsen. Og ingen synd er så stor, at der ikke er fuld oprejsning for den hos Kristus.

3. Der er fuld oprejsning i troen på Kristus (vers 11). For alle disse synder. På samme plan og uden undtagelse.

Når I tror

Og så er ringen sluttet, jeg er tilbage ved det tema, jeg begyndte med. Bibelens centrum og hovedsag er ikke bekæmpelsen af homoseksuelt samliv. Den er skrevet "for at I skal tro, at Jesus er Kristus, Guds søn, og for at I, når I tror, skal have liv i hans navn".

   Vi bliver moralister, hvis vi ikke siger det med fuldstændig tydelighed. Og lader det gælde det homoseksuelle menneske lige så meget som alle andre.

 

 

Foredraget findes i sin fulde længde både som tekst og som lydfil på kortlink.dk/7uzv. På samme hjemmeside ligger de andre indlæg på konferencen "Kirkens nej til vielsesritual for homoseksuelle par". Se også IMT nr. 24/2010 side 6-8.

 

 

Vær åben og vis respekt

Mange kristne homoseksuelle er blevet såret i kristne miljøer

Af Holger Skovenborg

Interview

 

Den 39-årige norske teolog Espen Ottosen har fulgt debatten om homoseksuelle i Norge i 15 år. I den forbindelse har han ofte mødt to kommentarer eller spørgsmål:

- Hvis du havde kendt en homoseksuel, ville du have sagt ja til homoseksuelt samliv, for du kan ikke sige nej, hvis du kender mennesker, der har disse følelser.

- Hvis din egen dreng bliver homoseksuel, vil du så fortsat mene, at homoseksuelt samliv er forkert?

   "Det er vanskeligt for mig at svare på disse indvendinger som heteroseksuel familiefar, for hvis jeg siger, at homoseksuelt samliv er forkert ifølge Bibelen, så vil nogen svare, at det er nemt for mig at sige, men hvad med dem, som føler dette på deres egen krop og har disse følelser?" fortæller Espen Ottosen, der er gift og har tre drenge mellem 12 og 16 år.

   "Samtidig har jeg i mange år kendt nogle kristne homoseksuelle og deres historie. Jeg ved, at der findes ganske mange, som har homoseksuelle følelser og alligevel siger: 'Jeg ved, at Bibelen siger, at det er forkert', og som lever efter det."

Bog på dansk

Stort set ingen af de kristne homoseksuelle, som Espen Ottosen kender, har vovet at fortælle om det offentligt - og det synes han ikke er svært at forstå, for det er et meget personligt tema. Han fik imidlertid den tanke, at det ville være nemmere for dem, hvis man lod dem stå samlet frem i en bog. Og det viste sig at være rigtigt.

   Espen Ottosen, der arbejder som informationsleder i Norsk Luthersk Misjonssamband og som redaktør af foreningens blad Utsyn, har lavet ni interviews med kristne homoseksuelle fra de nordiske lande. Alle de interviewede har det til fælles, at de mener, at homoseksuelt samliv er i strid med Guds ord. To af dem er danskere med tilknytning til Indre Mission.

   Interviewene er samlet i en bog, som udkom på dansk omkring 1. maj - netop da diskussionen om kirkelig vielse af homoseksuelle var på sit højeste i medierne.

   I forbindelse med udgivelsen af bogen, der hedder "Mine homoseksuelle venner", var Espen Ottosen på en hurtig visit i Danmark. Bl.a. var han på Konnekt i Ikast, der er IMU's nye landsarrangement. Her var der arrangeret et seminar, hvor han i et interview fortalte om sin bog.

Føler sig mistænkte

Espen Ottosen vil med sin bog fortælle dem, der ikke bekender sig som kristne, at der findes mennesker, som ikke ønsker at leve deres homoseksualitet ud.

   Men han henvender sig også til kristne, som mener, at homoseksuelt samliv er forkert.

   "Vi har nok en del kristne miljøer, hvor det er vanskeligt at snakke om homoseksuelle følelser på en god måde. Der er mange af disse ni, som er blevet såret i kristne miljøer.

   Jeg har selv af og til mødt udtrykket: 'De homoseksuelle mener …' Men der er en del homoseksuelle, som for eksempel ikke kæmper for vielse i folkekirken. Mange af dem kan alligevel føle sig lidt mistænkte: Kan du være homoseksuel og samtidig være fuldgyldig kristen?"

Skadet seksualitet

I forbindelse med interviewene har Espen Ottosen spurgt alle ni, hvordan deres homoseksuelle følelser er opstået, og det har han fået meget forskellige svar på.

   Nogle af dem fortæller om overgreb, seksuelle krænkelser eller en alkoholiseret far.

   "Der er også nogle, som siger: Jeg har altid følt mig anderledes. Måske er jeg født sådan.

   En meget klog svensk præst, som jeg har kendt i mange år, mener, at det måske har noget med gener at gøre. For efter syndefaldet er vi alle født med ting i os, der ikke er, som de skal være.

   Han mener, at alle mennesker – også vi, der er heteroseksuelle – har en skadet seksualitet. Vi har alle noget at kæmpe med. Vi har alle fristelser, vi må afvise.

   Han har tit fået spørgsmålet, om det ikke er svært at leve alene, og han plejer at svare: Jo, det er ikke så let, men livet er ikke let for nogen."

Forvalt efter Bibelen

Man skal ikke fortrænge sin seksualitet, men forvalte den efter Bibelens anvisninger.

   "Som heteroseksuel gift mand kan jeg have et seksualliv med min kone. Men der kan være perioder i livet, hvor man ikke kan have det, for eksempel i forbindelse med sygdom. Og da må jeg forvalte min seksualitet på en måde, så jeg ikke retter den mod noget uden for mit ægteskab.

   En person med homoseksuelle følelser må tænke lidt på samme måde. Akkurat ligesom ugifte må gøre det, så de ikke har sex uden for ægteskabet og forsøger at holde sig væk fra pornografi og andre fristelser."

   Espen Ottosen mener, at det er forkert, når sex og den store kærlighed fremstilles som livets mening.

Vis selv åbenhed

Det er meget forskelligt, hvordan det modtages blandt andre kristne, når en kristen homoseksuel fortæller om sin homoseksualitet.

   "Jeg tror, at det vigtigste, vi kan gøre, er to ting:

   Det ene er at snakke om homoseksualitet på en måde, så den, der har disse følelser, tør snakke om dem i for eksempel sin bibelstudiekreds eller til de nære venner.

   Det andet, vi kan gøre, er selv at være lidt åbne om, hvordan vi oplever vores liv og vore følelser. Det er meget sværere at være åben, hvis man kun møder mennesker, som signalerer, at de har fuld kontrol over deres liv og bare er glade."

   Espen Ottosen mener dog, at det normalt ikke er naturligt, at hverken homo- eller heteroseksuelle fortæller om så intime ting som deres egen seksualitet i større forsamlinger.

Vis respekt

Grundlæggende bør man ifølge Espen Ottosen vise respekt for de homoseksuelle, også for dem, som mener, at det er i orden med homoseksuelt samliv.

   Og så understreger han, at homoseksuelle er mennesker, som er lige så værdifulde for Gud som andre. De kan udføre en lige så stor og værdifuld tjeneste for Gud.