Artikelarkiv 
Troen lurer under overfladen

18 unge på gademission i København

Hvordan når vi byen? Det var temaet, da Friluftsmissionen og IMU for første gang arrangerede "Reach The City" i Danmark


Af Anette Ingemansen

Reportage

 

Trætheden er begyndt at indfinde sig hos de unge deltagere i det internationale evangelisationskursus "Reach The City". Kurset holdes i København, og IMU i København står bag sammen med Friluftsmissionen.

   Efter to dage med undervisning og gadeevangelisation forskellige steder om eftermiddagen og på Strøget til langt ud på natten kæmper tilhørerne med at holde fokus under bibeltimen i missionshuset Bethesda. Det er blevet fredag formiddag den 5. august, og Lars Kristensen, der er evangelist i Friluftsmissionen, er som en frisk vind fra vest. Han er lige ankommet fra Harboøre, og midt mellem tale-male-brætter og enkelte ballondyr giver han den hele armen i bibeltimen.

Først bøn

Lars Kristensens vestjyske bliver oversat til engelsk, som er det officielle kursussprog. Ud over en flok IMU'ere fra Jylland, København, og Bornholm, er der en nordmand, en tysker og en gruppe amerikanere fra Friluftsmissionens søsterorganisation i USA. De er på en seks ugers missionstur til Europa.

   "Hvis vi vil nå byen, må vi først gå ind i lønkammeret og nå byen der. Det er kun i bøn til Jesus, at man får en nød for byen," fortæller Lars.

   Han kommer med et eksempel fra et tidligere besøg i hovedstaden. Lars var på gaden for at invitere mennesker til et arrangement. Hver gang han fortalte om Jesus, forstod de ham ikke på grund af hans dialekt.

   "Jeg ville tale om Jesus, men de spurgte, hvor jeg kom fra. Og det var det eneste, vi snakkede om. Derefter sagde jeg til Jesus: 'Du ved, at der er én, jeg skal møde. Jeg holder min mund, indtil du siger mig, hvem jeg skal møde'. Jeg passerede mange mennesker, og så kom der en mand. Jeg fik en smerte i hjertet, og jeg vidste, at jeg skulle snakke med ham," siger Lars.

   "Men lige da jeg åbnede min mund, mistede jeg min frimodighed. Det eneste jeg spurgte om, var, om der var en købmandsforretning i nærheden. Manden sagde, at han også havde brug for at finde en butik, sådan at han kunne købe noget alkohol, så han kunne glemme det helvede, han levede i.

   Manden blev klar over, at jeg ikke var fra området og spurgte, hvor jeg kom fra. Jeg fortalte det, og han sagde, at det var underligt. Han havde virket som advokat i det område. - Så vidste jeg, at jeg skulle fortælle ham om Jesus, at han kunne komme fri af det helvede, han levede i og blive frelst."

Respons

Efter bibeltimen bliver gårdagens oplevelser på gaden drøftet.

   "Jeg fortalte en person om Jesus, men han forsøgte at dreje samtalen i filosofisk retning. Pludselig blev han personlig og sagde, at han var homoseksuel, og at han ikke vidste, hvordan han skulle sige det til sin far. Jeg blev overrasket over at få det spørgsmål," fortæller den tyske deltager.

   Hans sidemand fortæller om en episode på gaden i Oslo. Her mødte en gadeevangelist en gruppe homoseksuelle, som ville have ham til at sige, at homoseksualitet var forkert.

   "Evangelisten forsøgte at overbevise dem om, at vi alle er syndere, som har brug for Jesus. Vi har alle brug for at omvende os. Gruppen blev noget overrasket over det svar."

   Lederen af den amerikanske gruppe, Paul Adams, der også underviser på evangelisationskurset, indskyder:

   "Vi skal lade os lede af Helligånden. Jeg tror ikke, at der findes en måde at gøre det på. På et universitet i USA fortalte jeg om Jesus, og mange studerende blev ved med at spørge: 'Er homoseksualitet forkert?' Jeg sagde, at al sex uden for ægteskabet er forkert, og det inkluderer også homoseksualitet. Det skabte sådan en ravage, at politiet kom, og jeg blev ført uden for universitetets område. En homoseksuel kom hen til mig ved min bil og sagde til mig, at han gerne ville forandres. Havde jeg ikke været direkte i mit budskab, tror jeg ikke, at han var kommet."

Forskellige workshops

Efter en pause underviser Paul Adams i trosforsvar og kommer ind på argumenter for, at Gud har skabt verden, og hvorfor darwinismen tager fejl. Under den efterfølgende frokost siger han:

   "Mit indtryk er, at danskerne er meget villige til at snakke om evangeliet. Men som mange andre fastholder de, at de selv vil definere, hvad de vil tro på. Her ender de mange gange med at basere deres tro på evolutionsteorien."

   Først på eftermiddagen er de 18 deltagere i fuld gang med forskellige workshops. De er en god flok, der træner i at formidle evangeliet ved hjælp af tale-male-bræt. Lidt senere går nogle af dem ned på Strøget for at prøve det af.

   De fleste er dog for trætte og bliver "hjemme" i Bethesda denne eftermiddag. Kursuslederen Torben Østermark, der er landsleder i Friluftsmissionen, opfordrer dem til at bruge god tid på bøn inden aftenens udfordringer på Strøget.

 

Gademission er vigtig

Projektet "Reach the City" er startet af Friluftsmissionens søsterorganisationer, og det har tidligere fundet sted i byer som Köln i Tyskland og Bristol i England. Det er første gang, det finder sted i Danmark.

   "Vi er inspireret af, hvad Gud har gjort i disse byer. Derfor har Friluftsmissionen sammen med IMU i København taget initiativ til dette arrangement. Vi ønsker at bringe evangeliet ud og give folk mulighed for at få undervisning og inspiration til selv at evangelisere der, hvor de bor," fortæller kursuslederen, Torben Østermark, der er tilfreds med antallet af deltagere.

   Daniel Kongshavn, som er volontør, er også med i lederflokken som repræsentant for IMU.

   "Der er nogle IMU'ere, der mest fokuserer på venskabsevangelisation. Med dette kursus vil vi gerne understrege, at venskabsmission og gademission er lige vigtige," forklarer Daniel Kongshavn, der er 21 år.

   "Det, der holdt mig i live som kristen, da jeg gik i gymnasiet, var at stå på gaden og fortælle mennesker, hvad jeg tror på."

 

Smerten var væk

Sebastian på 18 år er med i natmission i Skjern, hvor han kommer fra. Han har haft en rigtig god oplevelse på Strøget.

   "Jeg mødte en spanier, som sad og frøs. Jeg kunne ikke spansk, så snakken foregik på gebrokkent engelsk og tegnsprog. Han tog sig til kinden og sagde, at det gjorde ondt. Jeg prøvede at spørge, om jeg måtte bede for ham. Efter nogle forsøg forstod han det, godt hjulpet af nogle spanske traktater, vi havde med. Jeg lagde hånden på hans kind og bad i Jesu navn. Da jeg sagde amen, sagde han helt undrende, at det var væk," fortæller Sebastian.

   "På trods af sprogproblemer virker Guds kraft, og inden vi sagde farvel, fik han Lukasevangeliet på spansk."

 

 

Artikel bragt i: IMT 2011 nr%
Forfatter: