Ind og ud af to gode verdener

For Esben Lunde Larsen går teologi og politik naturligt hånd i hånd

 

Af Ole Noermark Larsen

Interview

 

Teologi og politik må ikke sammenblandes og kan ikke adskilles. Heller ikke hos den 34-årige Esben Lunde Larsen. Siden drengeårene har teologen og Venstre-politikeren haft et ben i hver lejr. Eller måske snarere begge ben i begge lejre, for hverken troen eller de politiske synspunkter er en skjorte, han kan tage af og på.

   "Jeg bruger ikke de samme argumenter på talerstolen i Folketinget og på prædikestolen i kirken. Men jeg er mig selv med min tro og mine holdninger begge steder, anderledes kan det ikke være," siger han.

   Esben Lunde Larsen voksede op med kristendom og kirkegang på en gård i Stauning i Vestjylland. Her fyldte den praktiske og udlevede kristendom mere end de teologiske dogmer, men landmandssønnen bestemte sig alligevel tidligt for at læse til præst.

Teologi og politik

"Det var først og fremmest opgaven med at udlægge evangeliet, der tiltalte mig. Men jeg blev også hurtigt interesseret i kristendommens store betydning for det samfund, vi er en del af. Interessen for teologi og politik har fulgtes ad."

   Siden 2005 har han siddet i byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune og passer tillige hvervet som viceborgmester. I 2011 blev han desuden valgt til Folketinget med over 10.000 personlige stemmer.

   Sideløbende med den politiske karriere har han studeret teologi ved Københavns Universitet og Dansk Bibel-Institut, samt skrevet speciale og ph.d-afhandling på Grundtvig-Akademiet. For få dage siden forsvarede han sin ph.d.-afhandling om Grundtvigs forståelse af frihed.

Politisk pendler

Den frihedselskende Grundtvig har ærespladsen på væggen over mødebordet i Esben Lunde Larsens lille Christiansborg-kontor. Overfor hænger et lille maleri med teksten fra den vestjyske nationalsang "Du gav mig o Herre en lod af din jord".

   "Så mangler vi bare dronningen. Hun ligger oven på reolen, og hun skal nok komme op at hænge," smiler han.

   Kontoret er Esben Lunde Larsens arbejdsplads fra tirsdag til torsdag. Fredag rejser han hjem til Stauning for at holde weekend og passe sine byrådsforpligtelser.

   "Jeg pendler ind og ud af to gode verdener. Jeg er glad for Vestjylland, hvor jeg har boet næsten hele mit liv, men jeg kan også godt lide storbyen."

   Arbejdsugen løber let op i 60-70 timer, men det gør ikke så meget, når både arbejde og fritid er politik. "Andre med fuldtidsjob kan jo også lægge mange timer i en idrætsforening eller en børneklub. Det har jeg så ikke tid til."

Frihed i etiske spørgsmål

Søndag står den på kirkegang, så ofte det lader sig gøre. Men ugen igennem er troen en fast følgesvend.

   "Det betyder meget for mig at være en troende kristen. Både som et helt personligt trosforhold, men også i forhold til de mennesker, jeg er iblandt."

   Særligt i etiske spørgsmål smitter troen også af på Esben Lunde Larsens politik. I Venstres folketingsgruppe oplever han generelt en stor rummelighed i etiske spørgsmål, og han har aldrig følt sig presset eller fået armen vredet rundt.

   "At jeg har et kristent ståsted afspejler sig bl.a. i min holdning til, at forældre vælger at få abort i udlandet, fordi barnet ikke har det køn, de drømte om. På det punkt er det min opfattelse, at menneskelivet er værdifuldt, uanset om det er en dreng eller pige, eller om barnet måtte være handicappet," understreger han.

   "Det kan også være i spørgsmålet om aktiv dødshjælp, hvor jeg ikke mener, at mennesker skal gøre sig til herrer over livet. På det punkt tror jeg desværre, at jeg kommer i mindretal i løbet af nogle år."

Forkyndelsen er vigtigst

Som folketingspolitiker og kirkegænger har Esben Lunde Larsen fulgt det sidste års kirkelige debat med stor interesse, og han ser ikke ubetinget lyst på folkekirkens fremtid.

   "Hvis folkekirken vil påtage sig et større samfundsmæssigt ansvar, så den kommer til at møde befolkningen bredere end i dag med forkyndelse og diakoni, så den enkelte oplever en forbindelse mellem ord og handling, så tror jeg også, kirken har en plads fremadrettet. Men det afgørende for, om vi har en evangelisk-luthersk kirke, er forkyndelsen af evangeliet. Formår kirken ikke det, så har den heller ikke sin berettigelse," understreger han. "Jeg oplever, at der i øjeblikket er det nødvendige frihedsrum, som gør det muligt at forkynde evangelisk-luthersk kristendom. Og så længe der er det, er der også basis for en folkekirke."

Grund til bekymring

Forårets og sommerens opslidende debat om vielser af homoseksuelle har dog givet anledning til bekymring.

   "Fra min position har det været beskæmmende at se regeringens iver efter at gennemføre det her lovforslag uden saglig hensyntagen til det kirkelige liv. For mig at se er folkekirken blevet brugt som en ligestillingsplatform, som absolut ikke er klædelig," siger han.

   Selv var Esben Lunde Larsen forhindret i at stemme, da lovforslaget blev gennemført med et stort flertal. Han ville dog ubetinget have stemt imod.

   "Hvordan man forstår ægteskabet er ikke et politisk spørgsmål, og jeg mener ikke, der er noget som helst teologisk belæg for at forstå ægteskabet på den måde," understreger han.

Ligegyldighed er værre

Også internt i kirken har spørgsmålet om vielse af homoseksuelle ført til splittelse. Bl.a. har flere frimenigheder set dagens lys, og det ser Esben Lunde Larsen ikke nødvendigvis som et dårligt tegn. Bortset fra at folkekirken mister medlemmer, og at det aktive kirkefolk lægger deres kræfter andre steder.

   "Jeg ser det som et myndigt lægfolk, der drager konsekvenser af deres tro. At nogen reagerer er aldrig negativt.  Ligegyldighed er meget værre," slutter Esben Lunde Larsen.